Derfor skal din virksomhed have en hjemmeside

7 gode grunde: Derfor er en hjemmeside til din virksomhed det hele værd

Hvis dine kunder befinder sig på Facebook, Instagram og andre sociale medier, hvor du selv er aktiv, har du så overhovedet brug for en hjemmeside til din virksomhed? Svaret er et kæmpe JA!

Så enkelt er det – altså med mindre du virkelig bare gerne vil slippe for nye henvendelser fra kunder, der vil øge dit salg og give dig succes.

Med en flot og brugervenlig hjemmeside, der indeholder de informationer, som de besøgende leder efter, har du et af de bedste redskaber til reklame for din virksomhed.

Det handler ikke kun om at sælge dine varer og tjenester, men i høj grad også om at give dine mulige kunder noget af værdi.
Er du stadig ikke overbevist om, at en hjemmeside kan hjælpe din virksomhed med at vokse?

Her er 7 grunde til, at en hjemmeside er det hele værd for din virksomhed.

1. Dine kunder forventer, at du har en hjemmeside

Selv hvis dette argument var det eneste på listen, ville det være nok. Seks ud af ti forbrugere forventer at finde information om et produkt eller en virksomhed på nettet. Over halvdelen vil gå direkte til produktets hjemmeside for at få mere at vide.
Så derfor skal din virksomhed selvfølgelig have en hjemmeside, ellers vil mange af dagens digitale (og utålmodige) kunder i stedet gå til dine konkurrenter.

2. Du styrer selv fortællingen på din hjemmeside

Du kan ikke styre, hvad andre siger om dig og dine produkter på sociale medier som fx Facebook, men du kan påvirke potentielle kunders opfattelse ved at fortælle din egen historie på din virksomheds hjemmeside.

En blog kan fx hjælpe med at formidle dine budskaber, din mission og personlighed ud til den rigtige målgruppe hurtigere end det er muligt med avisannoncer og postomdelte brocherer.

Hvis du samtidig har knapper strategisk placeret på din hjemmeside, som linker til Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og andre netværksplatforme, er det lettere for de besøgende, der kan lide dine produkter, at dele deres oplevelser med andre.

Du kan ikke styre, hvad andre siger om dig og dine produkter på sociale medier som fx Facebook, men du kan påvirke potentielle kunders opfattelse ved at fortælle din egen historie på din virksomheds hjemmeside.

En blog kan fx hjælpe med at formidle dine budskaber, din mission og personlighed ud til den rigtige målgruppe hurtigere end det er muligt med avisannoncer og postomdelte brocherer.

Hvis du samtidig har knapper strategisk placeret på din hjemmeside, som linker til Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og andre netværksplatforme, er det lettere for de besøgende, der kan lide dine produkter, at dele deres oplevelser med andre.

3. Alle dine konkurrenter har hjemmesider

Mange forbrugere starter deres købsrejse med research og anbefalinger fra ens omgangskreds og netværk på sociale medier.

Undersøgelser viser, at når forbrugere har en ide om, hvad de vil have, begynder de at undersøge mulighederne. Flere end 72 procent af dem går på nettet for at finde informationer, anmeldelser og kundeudtalelser. Vil du ikke foretrække, at købelystne brugere på nettet lander på din hjemmeside?

Så hvis du ikke som minimum holder trit med dine konkurrenter, giver du kunderne en god grund til at købe dine produkter eller ydelser fra andre i samme branche.

4. En hjemmeside gør dig synlig i Googles søgemaskine

Over 81 procent af forbrugerne søger information om et produkt, før de beslutter sig for at købe. Det betyder, at de lægger vejen forbi Google og skriver et eller flere søgeord om det produkt, de vil have.

Chancerne for, at du dukker op på Googles søgeresultatliste er lig med nul, hvis du ikke har en hjemmeside til din virksomhed. Med en hjemmeside kan du optimere den til søgemaskiner og dermed øge dine chancer for, at blive vist øverst i Googles resultater. Større synlighed giver flere potentielle kunder.

Valg af søgeord, meta-beskrivelser, overskrifter og værdifuldt indhold er blot nogle af de faktorer, som du kan tilpasse på din hjemmeside og forbedre din søgemaskineoptimering (også kaldet SEO).

5. Tilfredse kunder kan overbevise nye kunder på din hjemmeside

90% af forbrugerne hævder, at online anmeldelser påvirker deres købsbeslutninger. Det kan du udnytte, hvis du har en hjemmeside.

I stedet for udelukkende at sætte sin lid til en anmeldelsesside som Trustpilot, kan det have langt større effekt med ærlige udtalelser fra tilfredse kunder og samarbejdspartnere på din egen hjemmeside.

Da potentielle købere allerede søger efter din virksomhed eller dine produkter online, herunder også kundeanmeldelser, er det en fantastisk mulighed for at imponere og overbevise de besøgende på din hjemmeside.

6. Din hjemmeside er perfekt som udstillingsvindue for dine produkter

En hjemmeside giver dig fantastiske muligheder for at vise dine produkter og ydelser i detaljer med flotte billeder og præcise beskrivelser. Du kan udnytte nettet optimalt med korte videoguider og PDF-vejledninger, som kunderne kan downloade når som helst. Godt indhold virker meget overbevisende over for mulige kunder, der endnu ikke er overbevist om, at de skal handle i DIN virksomhed.

7. Særligt indhold til kunder eller medarbejdere på din hjemmeside

Du kan bruge din hjemmeside som et værdifuldt værktøj til dine egne medarbejdere og samarbejdspartnere. Det kan fx være en lukket side med videoguider, manualer, tidsplaner, interne formularer og retningslinjer, som kan hjælpe de ansatte og gøre arbejdsdagen nemmere.

Det er også muligt, at give kunder adgang til særligt indhold med adgangskoder, så de samtidig føler sig tættere forbundet med din virksomhed eller dine ydelser.

Skal vi hjælpe med at udvikle din hjemmeside?

Hvis du endnu ikke har oprettet en hjemmeside til din virksomhed, så kontakt Netfront Medier og lad os få en snak om dine behov. Det er gratis og helt uforpligtende.

Vi kan hjælpe dig med alt fra køb og oprettelse af domæne og webhotel, til design af hjemmeside og udvikling af engagerende indhold, der fortæller de gode historier om din virksomhed og dine produkter.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *