E-mail-marketing er et fantastisk værktøj, som du kan bruge til at skabe mere personlig kommunikation, opbygge kunderelationer, fortælle om dine produkter, styrke dit brand.
E-mail-marketing handler især om:
- At sende salgsfremmende e-mails for at erhverve nye kunder eller overtale eksisterende kunder til at købe igen.
- At sende nyhedsbreve, der fremmer kundeloyalitet og dit forhold til kunderne.
Du risikerer at gå glip af betydelige salg, hvis du ikke bruger e-mail-marketing til at opbygge potentielle kunders interesse for dine produkter og tjenester.
Her er 5 grunde til, at din virksomhed skal bruge e-mail-marketing og nyhedsbreve.
1. E-mail-marketing gør det nemt at nå ud til potentielle kunder
Du har et fantastisk produkt eller en tjeneste, som du gerne vil sælge. Du har brug for en måde at få vist folk det, du tilbyder, og overtale dem til at købe. Det er det, markedsføring går ud på.
E-mail-marketing er i dag et af de bedste og mest omkostningseffektive redskaber til markedsføring, hvis det gøres rigtigt.
Du har måske allerede e-mails og navne på personer, som har tilmeldt sig dit nyhedsbrev eller du har mødt på messer og lignende. Dermed har du en værdifuld liste med potentielle kunder.
2. E-mail-marketing styrker personlige kunderelationer
E-mail-marketing er en balancegang. Du har en liste med potentielle kunder, som du gerne vil sælge til. Men hvis du kun forsøger at sælge dine produkter i hver eneste e-mail, er der stor risiko for, at du jager folk på flugt, hvis du kun vil sælge.
Det er derfor en god strategi at begynde med at opbygge et forhold til dine kundeemner – modtagerne af dine nyhedsbreve.
En glimrende måde at gøre det på er, at give dem indhold af værdi. En række e-mail-tips tæt knyttet til dine kunders ønsker og behov kan være en fantastisk måde at opbygge tillid til dem.
3. E-mail-marketing øger loyaliteten hos dine kunder, og motiverer dem til at købe igen
E-mail-marketing er et meget effektivt værktøj til at opbygge loyalitet hos de personer, som er tidligere eller nuværende kunder i din virksomhed.
Du kan eksempelvis sende en rabatkupon eller et tidsbegrænset kampagnetilbud ud til modtagerne af dit nyhedsbrev, for at vise, at du sætter pris på dem som kunder.
Måske har du lige lanceret et produkt eller en tjeneste, som er relateret til dine kunders tidligere køb. Hvis du præsenterer dit nye produkt i en e-mail, kan det motivere dine kunder til at købe fra dig igen. Især hvis du inkluderer en rabat, for eksempel en “Early bird”-pris til folk, der forudbestiller eller køber før en bestemt dato.
4. E-mail-marketing kan sælge dine produkter og tjenester
Vær ikke bange for at bruge e-mail-marketing til direkte salg af produkter og ydelser. En salgsfremmende e-mail kan skabe øget salg, hvis det gøres rigtigt.
Sørg for, at dine tilbud er attraktive og dit budskab er klart – og at det markedsføres til de rette personer på det rigtige tidspunkt i en salgsproces.
Det er vigtigt først at opbygge relationer til mulige kunder med nogle af de metoder, der er nævnt tidligere her i artiklen. Men pas på, at du ikke kommer til at bombardere nuværende og potentielle kunder med den ene pågående salgstale efter den anden.
5. E-mail-marketing kan nemt automatiseres, måles og evalueres
Hvis du søger på e-mail marketing på Google, får du mange gode (og mindre gode) tjenester, der tilbyder automatiseret e-mail marketing og oprettelse af nyhedsbreve. Her er en håndfuld, som med stor sandsynlighed vil opfylde dine behov:
- MailChimp
- Drip.com
- ActiveCampaign
- ConvertKit
- AWeber
Det er tjenester, der kan hjælpe med at automatisere din e-mail-marketing. Bemærk, priserne varierer fra gratis til flere tusinde kroner pr. måned, det afhænger ofte af, hvor mange kontakter du har på din liste.
Du kan få vist detaljerede rapporter, med målinger og analyser af de e-mails, du sender ud til modtagerne på dine lister. Du kan blandt andet se, hvor mange der åbner dine e-mails og hvilke links, modtagerne klikker på.
Det giver dig hurtigt en klar idé om, hvad der virker, så du kan optimere din markedsføring og maksimere udbyttet for hver e-mail, du sender ud.
Sådan får du succes med e-mail-marketing
Helt grundlæggende skal du gøre dine e-mails rettidige, relevante, interessante og værdifulde for modtagerne.
Jeg vil anbefale dig at følge disse retningslinjer:
- Emnefeltet skal skabe opmærksomhed, så folk får lyst til at åbne din e-mail.
- Skriv en fængende overskrift til nyhedsbrevet
- Gør din e-mail personlig – addresér modtageren ved navn.
- Skriv godt indhold. Brug tid på indledningen, så den får folk til at læse videre.
- Indholdet kan for eksempel være en personlig historie, noget, der skaber værdi for læserne, en afstemning, en brugerundersøgelse eller en video.
- Brug effektive “Power”-ord i dine tekster: Du, Gratis, Nu, Spar, Nem/Let, Skynd dig, Fri, Garanti, Hemmelig, Gå ikke glip af…
- Sørg for, at din e-mail slutter af med en opfordring til modtagerne om at foretage en handling. Det kaldes Call To Action (CTA). Det kan for eksempel være et link til din hjemmeside, hvor de kan læse mere om nyhedsbrevets emne, et særligt tilbud eller en gratis gave.
- Undgå ord, der kan opfattes som spam.
Vil du vide mere om, hvordan e-mail-marketing kan hjælpe med at få flere potentielle kunder og øget salget i din virksomhed? Kontakt Netfront til en uforpligtende snak om dine forretningsbehov. Vi kan hjælpe med vejledning, opsætning og strategi.